Jeg har en pædagogisk grunduddannelse, en kandidatgrad i Pædagogisk Sociologi og en efteruddannelse i systemisk anerkendende coaching. Jeg har siden 2013 arbejdet med vejledning og undervisning inden for beskæftigelsesområdet.
Det, der virkelig driver mig, er mødet med mennesker. Jeg motiveres af at lytte til deres historier, forstå deres ståsted og sammen finde nye retninger og muligheder. Jeg tror på, at motivation opstår, når vi sætter mål, der giver mening, og når vejen dertil føles realistisk.
Jeg er optaget af at styrke det, der allerede virker, og af at hjælpe mennesker med at få øje på deres egne ressourcer. Min tilgang er helhedsorienteret og pædagogisk med fokus på trivsel, værdier og barrierer som centrale elementer på vejen mod nye mål.
Jeg tror på, at bæredygtige forløb kræver fleksibilitet, langsigtethed og relationel tryghed. Når mennesker føler sig set, hørt og forstået, opstår muligheden for ægte forandring, og det er her, jeg oplever, at mit arbejde giver allermest mening.


