Jeg er uddannet socialrådgiver og har siden 2021 arbejdet inden for beskæftigelsesområdet. Gennem mit arbejde har jeg opnået erfaring med at støtte borgere i deres vej mod job eller uddannelse med fokus på motivation, ressourcer og udvikling. Jeg har desuden stor erfaring med tværfagligt samarbejde på tværs af kommuner, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere.
Jeg lægger vægt på at møde det enkelte menneske med nærvær, respekt og forståelse for deres situation. For mig er det vigtigt at skabe et trygt samarbejde, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes behov, ressourcer og muligheder, så vi sammen kan skabe retning og udvikling.
Jeg er certificeret angstvejleder og har derudover gennemført kurser inden for ADHD, autisme og grafisk facilitering.


