Jeg er uddannet fysioterapeut og med mere end 14 års erfaring i at støtte ledige og sygemeldte på vejen tilbage til arbejdsmarkedet, brænder jeg for at gøre en reel forskel i menneskers liv. Min faglige baggrund som fysioterapeut, systemisk coach og psykiatrivejleder giver mig en helhedsorienteret tilgang til både mennesket og processen.
Jeg tror på, at bæredygtige løsninger skabes gennem relationer og respekt. Derfor møder jeg altid mennesker i øjenhøjde og arbejder ud fra den enkeltes historie, motivation og ressourcer. Uanset om det handler om afklaring, udvikling eller fastholdelse, er mit mål at skabe mening og bevægelse – både for den enkelte og for fællesskabet.


