Jeg har siden jeg dimitterede i 2010, arbejdet indenfor beskæftigelsesområdet, både som selvstændig, i konsulentvirksomhed, samt som kommunalt ansat psykolog.
Jeg har således en bred erfaring med rehabilitering samt afklaring, og har løbende samarbejdet med en lang række jobcentre, både som jobcenterpsykolog, supervisor, underviser og psykologfaglig specialkonsulent.
Siden 2019 har jeg været selvstændig med egen klinik i Kolding, hvor jeg bl.a. laver terapi og udredning, men også forskellige konsulentopgaver i samarbejde med eksempelvis jobcentre og IFMS.
Derudover laver jeg også psykologiske screeninger og funktionsafklaringer, samt sagsbehandlersparring og supervision og psykoedukation.
Jeg har en længerevarende terapeutisk uddannelse i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi med beskæftigelsesrettet sigte, og ligeledes en uddannelse i supervision af andre faggrupper, samt forskellige tests som jeg bl.a. benytter i samarbejde med IFMS.


