Jeg blev uddannet som sygeplejerske fra sygeplejeskolen i Århus i 2014. Jeg har i flere år arbejdet som sygeplejerske inden for psykiatrien.
I mange år har jeg haft en særlig interesse for det relationelle arbejde, hvor jeg lægger stor vægt på at skabe trygge rammer for samtaler og sikre høj faglighed.
Mine primære opgaver er DIVA udredning, medicinkontrol og psykoedukative samtaler i tæt samarbejde med klinikkens psykiatere.


